Julegaver byttes frem til 1/2-2025

Koldhævet hvedebrød

OM BRØDET

Surdejsbrød med lækker sprød skorpe. DET er altså en vinder. Det holder sig friskt i lang tid, og smager fabelagtigt efter et par dage, hvis man rister det. Prøv det!

Det er nemt at lave, især hvis man har en røremaskine.

kold hvede 1920x1440 1

KOLDHÆVET HVEDEBRØD

INGREDIENSER

4 dl. koldt vand
5 g. gær
15 g. havsalt
1/2 dl. surdej eller yoghurt naturel
100 g. grahamsmel
600 g. dansk hvedemel

FREMGANGSMÅDE

Dag 1
Kom koldt vand i en skål og rør gæren ud i det.

Tilsæt surdejen og salt og rør, hvorefter grahamsmel og hvedemel æltes godt sammen til dejen bliver glat og smidig. Dejen skal æltes i en røremaskine i 12-15 minutter på 70% kraft.

Kom dejen i en skål smurt med olie og dæk den med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet til dagen efter.

Dag 2
Læg Diablopladen midt i ovnen og forvarm pladen i 45 minutter.

Vend dejen ud på et stykke bagepapir placeret på den medfølgende bagespade og form den som et brød. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket et par timer

Når ovnen er godt varm, drys brødet med mel og rids det med en skarp kniv og sæt det forsigtigt i ovnen (brug bagespaden). Hæld 1 dl koldt varmt i bradepanden i bunden og luk ovnen. Ellers kan man tage et udtjent rent håndklæde og gøre det gennemblødt og lægge I bunden af ovnen i fem minutter – men husk at tage det ud!

Skru ned på 225 grader og bag i ca. 15-20 minutter (IKKE ved varmluft men over/undervarme).

NB: Diablopladen er meget effektiv. Man skal holde øje og vi anbefaler, at man bruger et stegetermometer og tager brødet ud ved 98 grader. Tag eventuelt brødet ud og bank på det, når det ser færdigt ud. Man skal lige vende sig til at ens ovn er opgraderet tæt på en professionel ovn.

MANGLER DU LIDT INSPIRATION

RELATEREDE OPSKRIFTER & INDLÆG

Kurv0
Der er ingen produkter
Fortsæt med at handle
0