Bagestål fra Diablosteel

Flere søgeresultater ...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

72 timers pizzadej

OM DEJEN

Denne 72 timers pizzadej er intet mindre en fantastisk!

Der skal ikke herske tvivl om at vi ELSKER pizza. Især når man prøver nye pizzadeje og de virker! Når dejen så er VIRKELIG glad for vores bagestål, kan vi slet ikke få armene ned!

Denne dej har en tre døgns rejse, men så har den også haft et helt døgn til at gære ved stuetemperatur for derefter at stoppe gæringsprocessen ved at være på køl i to døgn, for derefter at opnår stuetemperatur igen, for nemmere håndtering.

Forpustet? Det skal du ikke være – for den er super nem og smager bedre end nogensinde. Den kræver minimal håndtering, ingen køkkenmaskine og kan laves i store portioner – OG kan fryses ned.

Ingredienserne er de samme som vores meget søgte Pizzadej Diaboli og kan selvfølgelig ganges op til større portioner.

Her er det ikke så vigtigt, at det er en Tipo00. En ganske almindelig god hvedemel giver en rigtig god smag og tekstur her.

72 timers pizzadej 1

72 timers pizzadej

INGREDIENSER

  • 500 g hvedemel
  • 350 ml vand (koldt)
  • 10 g salt
  • 1/4 tsk gær

FREMGANGSMÅDE

Instruktioner:

Dag 1:

  1. Bland hvedemel og salt sammen i en skål.
  2. Opløs gæren i det kolde vand.
  3. Tilsæt den opløste gær og vand til melblandingen.
  4. Rør dejen sammen, indtil den er jævn og alle ingredienser er godt blandet.
  5. Dæk skålen med plastfolie og lad dejen hvile ved stuetemperatur i 24 timer.

Dag 2:

  1. Fold dejen: Fugt dine hænder og fold dejen forsigtigt rundt i skålen. Dette hjælper med at udvikle gluten og struktur.
  2. Dæk skålen igen med plastfolie og sæt den i køleskabet i yderligere 24 timer.

Dag 3:

  • Gentag foldningen af dejen.
  • Dæk skålen og lad dejen hvile i yderligere 24 timer i køleskabet

Bagning:

  1. Forvarm din ovn så højt som muligt, med bagestålet inde i ovnen. Lad bagestålet blive varmt i mindst 30 minutter.
  2. Tag dejen ud af køleskabet og del den i ønsket antal portioner.
  3. Form hver portion til en kugle og lad dem hvile på en let meldrysset overflade i ca. 30 minutter, så de kan temperere lidt.
  4. Stræk forsigtigt hver dejkugle ud til en pizzabund på en meldrysset overflade. Du kan bruge dine hænder eller en let melet kagerulle.
  5. Tilføj dine foretrukne pizza toppings.
  6. Skub forsigtigt pizzaen over på det varme bagestål i ovnen.
  7. Bag pizzaen i ca 5-6 minutter, eller indtil skorpen er gylden og toppings er boblende og lækre.
  8. Fjern pizzaen fra ovnen og lad den køle lidt af, inden du skærer den i stykker og serverer.

Dejen er mere livlig end diablodejen, så den kræver lidt mere nænsomhed. Men det er absolut ventetiden værd. Sikke en kompleks og lækker smag. Prøv den!!!

MANGLER DU LIDT INSPIRATION

RELATEREDE OPSKRIFTER & INDLÆG

Kurv0
Der er ingen produkter
Fortsæt med at handle
0