Bagestål fra Diablosteel

Flere søgeresultater ...

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Verdens nemmeste brød

OM BRØDET

Verdens nemmeste brød – så er det sagt.

  • det skal ikke æltes
  • det passer stort set sig selv
  • alle (også børn) kan lave det

Brødet er en vores version af Jim Laheys fantastiske nemme grydebrød. Bagt uden gryde, men på vores bagestål med masser af damp. 250 grader i 30 minutter.

Opskriften er den samme som Diablobollen, men her skal dejen efterhæve to timer.

nem broed 1920x1920 1

VERDENS NEMMESTE BRØD

INGREDIENSER

500 gram almindelig hvedemel
125 gram durumhvede
3 tsk salt
½ tsk tørgær eller en ærts størrelse frisk gær opløst i vandet.
500 ml vand

FREMGANGSMÅDE

Bland disse ingredienser rigtig godt og tilsæt så 500 ml vand

Ælt dejen med en grydeske indtil alt er vådt og lad dejen hæve tildækket i stuetemperatur i 12 timer. Den kan sagtens hæve længere.

Hæld den færdighævende dej ud på et meldækket bord og fold den sammen i 3 led. Først den ene vej og så den anden. Dejen vil nu have form som en kugle.

Begynd at “stramme” dejen op ved at trække den mod dig. Den kan gøres på følgende måde: Tag en spartel og skub dejen ind under sig selv, mens du holder på den anden side af dejen, nu skulle dejen gerne være blevet helt rund og glat i overfladen.

Læg dejen på en pizzaspade med et stykke bagepapir ovenpå, drys med rigeligt hvedemel og lad dejen efterhæve i to timer. Børst det overskydende mel af med hånden og sørg for at brødet er coatet med melen.

Nu kommer det sjove: Tag en skarp urtekniv og lav et spændende snit i brødet. Det ser bare så flot ud!

 

bread slashes 480x461 1

 

Forvarm ovnen med dit Diablo Bagestål på 250 grader i 40 minutter på varmluft

Placer brødet midt i ovnen og læg et gennemblødt håndklæde ind i bunden af ovnen de første ti minutter og tag det ud med en stegegaffel eller tang. Pas på! Det er meget varmt! Det giver en masse damp og sikrer, at brødet hæver godt op inden det “forsegles” af den kraftige skorpe.

Bag brødet videre på over/undervarme i 25 minutter.

PRO-TIP: isæt et stegetermometer i brød når du tager det dampende håndklæde ud. Når brødets kernetemperatur er 98 grader er brødet færdigt!

Lad brødet køle af på en rist i 1/2 time. Ja, det er svært at lade det være!!

MANGLER DU LIDT INSPIRATION

RELATEREDE OPSKRIFTER & INDLÆG

Kurv0
Der er ingen produkter
Fortsæt med at handle
0