HVID PIZZA? HVAD ER DET?
Hvis ikke du kender hvid pizza, så bør du prøve det.
Det der kendetegner en “hvid pizza” er, at opskriften ikke indeholder sauce, som de traditionelle pizza’er.
Pizza Bianco – deraf navnet: Hvid Pizza – er en god pizzabund med et gavmildt drys ost og topping efter lyst og behag.
Vores favorit er hvid pizza med kartoffel.
Du kan bage din helt egen hvide pizza med vores Diabloplade for en sprød bund.
HVID PIZZA MED KARTOFFEL
INGREDIENSER
FREMGANGSMÅDE
Lav din pizzadej.
Snit kartofler i helt tynde skiver, fx. 1 mm på et mandolinjern. Kom skiverne i iskoldt vand og lad dem ligge i vandet ca ½ time, for at “udvande” dem. Så bliver de mere sprøde.
Rul dejen ud til en pizzabund, der er så tynd som overhovedet muligt.
Osten kan du sådan set vælge efter smag og behag. Mozarella er altid lækker, men du kan også prøve med fx ricotta eller mascarpone.
Fordel kartoffelskiverne jævnt ovenpå osten og drys med god salt og peber. Allerhelst friskkværnet.
Et drys rosmarin ovenpå gør også en stor forskel.
Bag pizzaen i ovnen på din diabloplade i 4-5 minutter. Hvis du har fået bunden VIRKELIG tynd, så overvej om du bør afkorte tiden.
(Hvis ikke du har et bagestål, fx. Diablosteel, så læs lige længere nede)
HVID PIZZA – ELSK DEM ELLER HAD DEM
Det der med pizza er i så høj grad et spørgsmål om smag, at vi næsten taler religion. Derfor er hvid pizza heller ikke elsket af alle, nok mest fordi den afviger fra det klassiske pizza-koncept.
Men der er nu bare noget delikat over en fin, hvid pizza. Den er lettere, friskere – ja, nærmest mere feminin, uden at det så skal afholde “rigtige mænd” fra at spise hvid pizza.
Leg med opskriften og find din helt egen favorit. Leg med krydderier, leg med osten, prøv dig frem med topping:
- Byt kartoflerne ud med parmaskinke
- Drys parmesanost ovenpå
- Kom chorizo oven på kartoflerne
- Kom en god Pesto Genovese ovenpå osten
- Ristede svampe og parmesanost
Opskrifter skal man lege med.
DEL DIN OPSKRIFT MED OS
HAR DU IKKE EN DIABLOSTEEL.
Prøv dig frem alligevel. Jo varmere din ovn er, jo bedre. Boost den med fx. en smedejernspande i bunden af ovnen, og bag de første minutter med damp inde i ovnen.
Få flere tips til, hvordan du bager pizza og brød med sprød skorpe her.
Du kan også læse her om forskellen på bagesten, stenovn og bagestål